Tagging til Buggi

På Buggi har vi udvalgt et kernerepertoire af de allerbedste børnebøger. Bøgerne er nøje udvalgt af børne- og skolebibliotekarer, men derfor kan det godt være, at du synes der mangler nogle specifikke bøger i Buggis samling. Måske du har en stak fantastiske bøger på hylderne i dit bibliotek, som du gerne vil have, at børnene kan finde via Buggi. Bliv ”Buggi-tagger” og vær med til at berige Buggi med flere dejlige bøger.

Fra efteråret 2020 bliver alle nye udgivelser til målgruppen vurderet og evt. tagget, når der udarbejdes lektørudtalelser. Så de bøger, du kan tagge, skal være udgivet inden da.

Sådan bliver du “Buggi-tagger”

Som kunde er den kontaktperson, som I har angivet i kundeformularen, automatisk oprettet i vores systemer som ”Buggi-tagger” – med den angivne mailadresse. Ønsker I, at andre skal kunne tagge, skal I sende navn og mailadresse til kundeservice (åbner i ny fane), som så opretter jer som ”Buggi-tagger” (det virker først fra næste dag).

Når du skal tagge bøger til Buggi

Metabuggi er et værktøj, der benyttes til tagging af Buggititler. Det tilgås via metakompas.dk (åbner i ny fane). De data, der opsamles via Metakompasset bruges i Buggi, hvor bøgers emner og stemninger præsenteres for børn med ord, symboler og emojis fra børnenes univers.

For at en bog egner sig til Buggi, skal den overholde følgende kriterier:

  • Målgruppen er børn fra 8 til 12 år
  • Du anbefaler bogen
  • Bogen skal være egnet til frilæsning og give en læseoplevelse som en ”rigtig” roman eller novelle. Dvs. at det kan godt være letlæsning, men må ikke være for elementært 
  • Bogen er udgivet før efteråret 2020

Sådan gør du

  • Åbn en browser og gå til metakompas.dk
  • Log ind i Metakompasset via dit bibliotekslogin. Er det første gang, du bruger bibliotekslogin, bliver du bedt om at angive en mailadresse. Det skal være den samme mailadresse, som DBC i forvejen kender fra, da du tegnede abonnement på Buggi. Alternativt skal du kontakte DBC – se evt. afsnittet “Sådan bliver du Buggi-tagger”

  • Find den bog, du vil beskrive via faustnummer eller ISBN (Hvis titlen i forvejen er tagget til Buggi, kan den ikke tagges – systemet giver dig besked)
  • Tryk ”OPRET NY” under Buggi.

Når du har gemt en ny Buggititel, kommer den med på buggi.dk den følgende dag. Alle de skoler og biblioteker, som har beholdning på bogen, vil kunne se den.